Europakommissionen foreslår måske snart at åbne op for forhandlinger med FYROM om EU-medlemsskab

P036358000502-306664

Fotokilde: Europakommissionen

I dag under et møde med den makedonske statsminister, Zoran Zaev, priste Europakommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, de reformer, som landet var i gang med at gennemføre, og sagde, at hvis fremskridtet fortsætter, kan Europakommissionen anbefale i en en af de kommende måneder, at der åbnes op for forhandlinger om EU-medlemsskab.

Mødet fandt sted efter Europakommissionen præsenterede dens strategi for Vestbalkan, hvori Serbien og Montenegro opnåede en indikativ dato for EU-medlemsskab i 2025, mens andre lande skal have gjort betydeligt fremskridt til den tid.

Muligvis forhandlinger om EU-medlemsskab i juni 2018

Statsministeren sagde, at en anbefaling om at begynde forhandlinger om EU-medlemsskab kunne udgøre »en yderligere motivation for vort land«, og at han var »overbevist« om, at EU-Rådet ville åbne op for forhandlinger i juni 2018.

Præsident Juncker roste fremskridtet med reformer indtil videre og sagde, at hvis reformerne fortsætter, »vil I gøre det muligt for Europakommissionen at sende EU-Rådet en invitation om at åbne op for forhandlinger, men vi er der ikke endnu.«

Statsminister Zaev forsikrede Juncker om, at hans regering var forpligtet til at gøre en ende på den navnestrid med Grækenland, der indtil videre har blokeret landets fremskridt mod EU og NATO, og han understregede den aktuelle »historiske« mulighed for at løse striden, som efter hans mening har fortsat alt for længe.

FYROM respekterer EUs værdier

Præsident Juncker understregede, at FYROM havde en korrekt forståelse af, at EU var et værdibaseret samfund og ikke mere end blot økonomiske interesser, og at missionen om at forene Europa, som han sagde skete under de tidligere udvidelser mod øst, skal fortsætte.

Statsminister Zaev forklarede, at hans land var fuldt forpligtet til EUs værdier, og at det muligvis var mere forpligtet til dem end visse andre lande.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.