Splittende kamp om EU-budget

{1061D8EE-D7F0-4B84-8D65-9D40EA88BF9B}.jpg
Fotokilde: Det Europæiske Råd

Den Europæiske Unions medlemsstater fremlagde deres respektive positioner om EUs budget i går på et uformelt møde i Det Europæske Råd. Da Brexit laver et hul i EU-budgettet på ca. 10 mia. euro (ca. 74 mia. kroner) om året har nogle medlemslande kæmpet hårdt mod at betale mere, mens andre har forsøgt at undgå beskæringer i programmer, som de nyder godt af.

Enighed om nye prioriteter for finansiering

Den flerårige finansielle ramme (MFF) er EUs langsigtede budget, som normalt bestemmes for en periode på 7 år. Det begrænser udgifter til visse programmer og vedtages ved enstemmighed blandt medlemslandende samt Europaparlamentets godkendelse.

Præsident for Det Europæiske Råd Donald Tusk sagde, at alle EU-ledere gik til debatten med »åbne sind hellere end røde linjer«. Lederne blev enige om at bruge flere penge på at begrænse den illegale immigration, at styrke forsvaret og på Erasmus+.

Mange medlemsstater støttede også potentielt at betale mere til EU-budgettet, herunder Frankrig, Tyskland og Irland. Europakommissionsformand Jean-Claude Juncker anslog, at der var et relativt stort antal lande, som var villige til at betale mere, omkring 14 eller 15.

Alle ledere blev enige om at arbejde for »modernisering« af EU-budgettet, hvilket antydede, at visse programmer ville blive beskåret. Europakommissionen har advaret om, at den sandsynligvis vil skulle beskære landbrugsstøtten og strukturfondsmidler for at lukke noget af hullet efter Brexit.

Europaparlamentet har givet udtryk for at lade det næste budget nå 1,3% af EUs samlede bruttonationalprodukt, og for at kunne få udforske »egne ressourcer« for EU, fx en finansiel transaktionsskat og en del af erhvervsskatten for digitale virksomheder. De foreslog også, at alle rabatter skal annulleres.

Mindre uenighed til krav om budgettet end ventet

Efter mødet sagde præsident Tusk, at ideen om at stille krav til EU-midler, fx at skulle modtage flygtninge, var »mindre kontroversiel end formodget.« Han sagde, at han kun hørte positive reaktioner til disse forslag.

Tusk nævnte endda, at den polske statsminister var klar til at støtte krav, hvis kravene blev bygget på »meget objektive kriterier«.

Nogle har også delt ideen om at skabe en sammenhæng mellem nationale økonomiske reformer med udbetalingen af EU-midler, herunder Statsminister Rutte fra Nederlandene. Et mere kontroversielt forslag er at sammenkæde respekt for EUs værdier, herunder retsstaten, til EUs finansiering af virksomheder, som Europaparlamentet har foreslået.

 

 

Skriv et svar